HVAD ER ROSACEA og hvad er relationen til kost?
ROSACEA en kronisk inflammatorisk “hudsygdom” , som giver en karakteriseret form for rødmen i ansigtet. Ofte ser man også udvidede små blodkar og hævelse, tør hud mm.
ROSACEA rammer cirka 5% af befolkningen og er derfor en meget udbredt hudlidelse. De fleste der lider af ROSACEA har af sig selv bemærket, at kost har en betydning for deres symptomer. Meget ofte vil rødvin være noget, de meget hurtigt giver en rødmen i ansigtet. De fleste får også en øgning i symptomer ved at indtage spinat, avokado, vineddiker, tomater, citrusfrugter, krydderier mm. Dét der tillige kendetegner symptomer er, at stress og uro ofte kan øge rødmen, samt brug af forskellige former for skønhedsprodukter.
Mastceller
En undersøgelse i Journal of Investigative Dermatology viste af antallet af de såkaldte mastceller (mastcelle, særlig bindevævscelle, som især findes omkring små blodkar, kapillærer, under hud, slimhinder samt de serøse hinder, der beklæder mange af kroppens indre organer og hulheder. Mastcellelegemet er fyldt med små korn, granula, som indeholder bl.a. heparin og histamin, som henholdsvis hindrer blodets koagulation og udvider blodkarrene (kapillærerne) er forøget i huden hos patienter med ROSACEA og at disse mastceller er med til at skabe en immunrespons, som herefter forstærker den inflammatoriske proces i huden. Dette er et vigtigt fund, som bidrager til forståelsen af, hvordan kost kan spille en rolle i at behandle ROSACEA og hvorfor en optimal behandling bør sigte at behandle den underliggende årsag, fremfor symptombehandling med receptpligtige cremer.
Behandling
Derfor har en effektiv behandling af ROSACEA dét fokus, at gøre immunsystemet mindre reaktivt, ved at stabilisere de såkaldte mastceller. Samtidig er det vigtig, i det mindste en overgang, at undlade at spise de fødevarer der trigger symtomer, samtidig med at fokus bør være på en histaminfattig og antiinflammatorisk kost. Tillige vil det være væsentlig at fokusere på stressreduktion, da mange oplever at stress forværrer tilstanden. Her kan vejrtrækningsøvelser som kan stimulere det parasympatiske nervesystem, være ganske effektivt.
Elementer i en antiinflammatoriske kost vil være at skrue væsentlig ned på hurtige kulhydrater, optimere forholdet mellem omega-3 og 6, øge indtaget af frugt og grønt mm. Tillige vil det være af største betydning at se på, om der skulle være intolerancer eller allergier hos den enkelte, der påvirker immunssystemet negativt og dermed fastholder den enkeltes krop i en vedvarende stresstilstand.
Hos kostbalance har vi som diætister erfaring at behandle ROSACEA med udgangspunkt i en helhedsorienteret behandling, hvor alle ovennævnte faktorer addreseres.